Overvejelser vedrørende implantation
• Tilbagetrækning eller manipulering af den distale fjederspiraldel af en kateterleder gennem kanylespidsen kan
resultere i, at kateterlederen brækker.
• Undgå at placere portseptum direkte under incisionslinien, da septum vil blive punkteret gentagne gange.
• Undgå at berøre kateteret med skarpe genstande, hvilket kan medføre afklipning af kateteret.
• Undgå for stor afklemningsstyrke, hvilket kan beskadige kateteret. Afklem kun kateteret på en del, som vil blive klippet
af inden implantationen. Hvis kateteret blev klippet til den ønskede længde tidligere, skal den distale ende holdes
eleveret, snarere end at afklemme kateteret.
• Undgå at klippe kateteret ved en vinkel: en kateterspids med vinkel kan blive lukket mod karrets side.
• Forkert katetertilslutning kan resultere i beskadigelse, lækage eller mulig frakobling af kateteret.
• Det anbefales at øve sig forud for implantationen for at sikre behændighed, når kateteret tilsluttes porten. Man må
imidlertid ikke øve sig på at lave en port-kateterforbindelse med et kateter, der er beregnet til implantation, da
kateteret kan blive beskadiget.
• Verificér, at kateterlåsen og forstærkningshylsteret udtages sammen med porthoveddelen og kateterets samlede
længde, når Vital-Port systemet fjernes. Det tilrådes at foretage en postoperativ røntgenundersøgelse for at bekræfte,
at dette er sket.
Adgang til porten
• Følg alle producentens retningslinjer for infusater.
• Der må ikke bruges for stor styrke under indføring af nålen. Nålespidsen kan blive beskadiget og kan rive septum, når
nålen fjernes.
• Et tryk på 40 psi (276 kPa) må ikke overstiges, når der indgives væske gennem systemet. Det anbefales at bruge en
sprøjte på 10 mL eller derover til alle injektions- og skylleprocedurer. Tryk på over 40 psi (276 kPa) kan frembringes med
de fleste sprøjter; jo mindre sprøjten er, jo større er det tryk, der kan frembringes. For Vital-Port systemmodeller, der er
mærket som en POWER INJECTABLE PORT (port til injektion med høj hastighed) henvises til afsnittet Kontrastinjektion
med høj hastighed ved hjælp af Vital-Port systemet i denne brugsanvisning.
• Inspicér og udskift infusionssættet og den sterile forbinding i henhold til retningslinjerne fra CDC (Centers for Disease
Control), eller med jævne mellemrum i henhold til hospitalets politik eller aktuelle praksis.
MULIGE UØNSKEDE HÆNDELSER
Anvendelse af Vital-Port systemet involverer potentielle risici, der normalt er forbundet med indføring eller brug af en
implanteret anordning eller et indlagt kateter. Disse risici inkluderer, men er ikke begrænset til: luftembolisme; bakteriæmi,
infektion; sepsis; skade på plexus brachialis; hjertearytmi, punktur eller tamponade; frakobling, brud, fragmentering,
fejlplacering, afklemning, ruptur eller afrivning af kateter; embolisering, ekstravasation eller dannelse af calciumlignende
aflejringer; dannelse af fibrinsheath; hæmothorax; hæmatom; erosion, migration, okklusion, afstødning eller rotation af
port/kateter; pneumothorax; skade på ductus thoracicus; trombose; tromboembolisme; erosion, laceration, perforation
eller traume af kar.
PATIENTRÅDGIVNINGSINFORMATION
Hvert Vital-Port system leveres med et patientinformationskort, der indeholder portmodellen og lotnummeret, samt
producentens kontaktinformation. Den anmodede information på kortet bedes udfyldt, og patienten skal instrueres i at
altid have kortet på sig.
Der medfølger også en patientinformationsfolder med hver port, eller folderen fås separat.
BRUGSANVISNING: ANLÆGGELSE
Systemforberedelse
Al luft skal inden anlæggelse skylles ud af Vital-Port systemets kammer/kamre og kateterlumen med en ikke-udkernende
nål, en sprøjte på 10 mL eller større og hepariniseret saltvand (100 IU/mL).
FORSIGTIG: Anvend aseptiske teknikker og udvis ekstrem forsigtighed ved håndtering af kateteret. Undgå både at
berøre kateteret med skarpe genstande (som kan resultere i afklipning af kateteret) og for stor afklemningskraft (som kan
beskadige kateteret). Afklem kun kateteret på en del, som vil blive klippet af inden implantationen. Hvis kateteret blev
klippet til den ønskede længde tidligere, skal den distale ende holdes eleveret, snarere end at afklemme kateteret. Når
kateteret klippes til, skal det perpendikulære klip foretages med én bevægelse.
Overvejelser vedrørende placering af port
• Injektionsportens reservoir bør placeres, hvor det vil blive understøttet af en underliggende knoglestruktur. Stedet bør
være let tilgængeligt og bekvemt for patienten. Patientens mobilitet bør ligeledes overvejes.
• Incisionen bør ikke være signifikant større end portbundens længde. Undgå at placere portseptum direkte under
incisionslinien, da septum vil blive punkteret gentagne gange.
12